Digital Ultra Tidligt
graviditetstest

Klare resultater 6 dage før tid

Køb nu

Vigtige fordele

Ultrafølsom

Vores mest følsomme digitale graviditetstest påviser graviditetshormonet hCG med en følsomhed på 10 mIU/ml.

 

Ultra tidligt

Resultater fra 6 dage før din udeblevne menstruation (hvilket er 5 dage før din forventede menstruation). 78 % af alle graviditeter kan påvises 6 dage før den udeblevne menstruation, 93 % af graviditeterne 5 dage før og 99 % eller mere fra 4 dage før den udeblevne menstruation.

 

Ultra klar

Digitalt 'Gravid'- eller 'Ikke Gravid'-resultat for mere tillid til dit tidlige resultat.  

 

Ultra nem at bruge

Et ergonomisk design med godt greb, ekstra bred spids for nem prøvetagning og et unikt stoplys, der blinker, så du ved, når du har taget nok urin. Den indeholder også Floodguard™-teknologi, der er med til at reducere brugsfejl og beroliger dig gennem hele testen med vores smarte nedtælling til dit klare, digitale resultat.

 

Mere end 99 % præcis

Fra dagen for den forventede menstruation.

Produktbilleder

    Sådan bruger du Clearblue Digital Ultra Tidligt graviditetstest

    1. Før du begynder

    Læs altid brugsanvisningen omhyggeligt, inden du foretager testen.

    Hvis du foretager en tidlig test, skal du bruge dagens første urin, ellers kan du teste når som helst på dagen. Undgå at drikke masser af væske, herunder vand, inden du bruger din Digital Ultra Tidligt graviditetstest for at sikre, at du ikke fortynder hormoner i din prøve.

    Hvis du ikke er klar over, hvornår du bør foretage testen, kan vores digitale værktøj hjælpe dig med at afdække, hvornår du kan foretage en graviditetstest baseret på din seneste menstruation og cykluslængde.

    Når du er klar til at foretage testen, skal du fjerne prøvepinden fra foliepakken, tage den blå hætte af og bruge testen med det samme.

    2. Udføring af testen

    Anbring den absorberende spids i din urinstråle eller i en indsamlet urinprøve.

    Fjern spidsen fra urinen, når stoplyset begynder at blinke (normalt efter ca. 5 sekunder). Lyset fortsætter med at blinke kort og slukkes derefter.  

    Sæt hætten tilbage på plads, og læg den digitale graviditetsprøvepind på en plan overflade.

     

    VIGTIGT

    Under hele testen må prøvepinden aldrig holdes med den absorberende spids opad.

    3. Vent i 5 minutter

    Den smarte nedtælling vises på displayet, og hvert segment vises i rækkefølge for at vise dig, at testen skrider frem og tæller ned til dit resultat.

     

    4. Aflæs dine resultater

    Dit resultat vises på displayet inden for 1-5 minutter.

    Et 'Gravid'-resultat vil forblive på displayet i op til 1 måned. Et 'Ikke Gravid'-resultat vil forblive på displayet i cirka 24 timer.

    FAQ

    Min test viser, at jeg er gravid. Hvad skal jeg gøre?

    Du bør kontakte din læge for at få vejledning om, hvad du nu bør gøre.

    Min test viser, at jeg ikke er gravid. Hvad skal jeg gøre?

    Du er muligvis ikke gravid, eller niveauet af graviditetshormonet er muligvis endnu ikke højt nok til at blive påvist. Foretag testen igen om tre dage. Hvis denne test viser et 'Ikke Gravid'-resultat, og din menstruation er forsinket, skal du kontakte din læge.

    Hvor tidligt kan jeg foretage testen?

    Du kan foretage testen op til 6 dage inden din udeblevne menstruation, hvilket er 5 dage inden din forventede menstruation.

    Hvis du får et 'Gravid'-resultat, kan du være over 99 % sikker på, at du er gravid, uanset hvornår du foretager testen. Men da hormonniveauet varierer fra kvinde til kvinde, og det i begyndelsen af graviditeten kan være meget lavt, kan du være gravid, men stadig få et negativt resultat.

    Diagrammet nedenfor viser procentdelen af graviditeter, der påvises i laboratorietests af tidlige graviditetsprøver:

    Dage før udebleven menstruation

    -1

    -2

    -3

    -4

    -5

    -6

    Graviditeter opdaget

    >99%

    >99%

    >99%

    99%

    93%

    78%

    Hvor præcis er Clearblue Digital Ultra Tidligt?

    Den er mere end 99 % præcis til at påvise, om du er gravid eller ej, når den bruges fra dagen for din forventede menstruation.

    Kan medicin eller sygdomme påvirke resultatet?

    Hvis du tager medicin, skal du altid læse fabrikantens anvisninger, før du foretager en test. Fertilitetsmedicin, som indeholder hCG, og visse sjældne sygdomme kan forårsage falsk-positive resultater. Ektopisk og nylig graviditet kan give misvisende resultater, også selv om graviditeten blev afbrudt.

    Testen bør IKKE påvirkes af anden fertilitetsbehandling, almindelige smertestillende midler, alkohol, antibiotika eller p-piller.

    Hvis du får uventede resultater, bør du kontakte din læge.

    Jeg har tidligere testet 'Gravid', men har foretaget testen igen og fået et 'Ikke Gravid'-resultat, eller min menstruation er startet. Hvad betyder det?

    Det er muligt at få et positivt resultat og senere finde ud af, at du ikke længere er gravid. Dette kaldes en spontan abort, der desværre ikke er et ualmindeligt fænomen og som rammer omkring 1 ud af 4 graviditeter. Heldigvis kan de fleste kvinder efterfølgende opleve en normal graviditet.