Hvad betyder det at få et positivt resultat af graviditetstesten?

Jeg fik et positivt resultat, så hvad nu? Er resultatet nøjagtigt eller ej? Hvad skal jeg gøre nu? Det er helt normalt at føle sig overvældet, når man tager en hjemmegraviditetstest, især hvis resultatet er positivt. Når du stirrer på pinden i din hånd, kan du føle glæde, angst, frygt, vantro eller en blanding af alle disse følelser, og der vil køre rigtig mange spørgsmål gennem hovedet på dig. Når det drejer sig om at forstå, hvad testen betyder, kan vi i det mindste hjælpe dig med det. Læs videre for at få flere oplysninger om dit testresultat, hvad du nu skal gøre, og hvad du skal vide om at få et positivt resultat af graviditetstesten

  • En graviditetstest fungerer ved at påvise hCG-hormonet, der som regel kun er til stede i din krop, hvis du er gravid.
  • Et positivt resultat – selv en svag linje – på en graviditetstest betyder, at du næsten helt sikkert er gravid.
  • Falsk positive resultater er utroligt sjældne og forekommer kun, hvis du har været gravid for nylig, du tager fertilitetsmedicin, der indeholder hCG, eller du har en sjælden sygdomstilstand, der gør, at hCG er til stede.
  • Uanset om du ønsker at blive gravid eller ej, er der et støttende netværk til dig derude.


Hvad skal jeg gøre, hvis testen er positiv?

Selv hvis du forsøger at undfange, kan et positivt resultat få dig til at gå i panik over, hvad du nu skal gøre. Det er normalt at tænke over dine planer flere gange, men tag dig tid til at lade nyheden om resultatet synke ind, og tag et par dybe indåndinger. Husk først, at der ikke er nogen grund til panik. Uanset om du ønsker at blive gravid eller ej, er der et støttende netværk til dig derude. 

Bestil en tid hos lægen for at tale om din graviditet og fødselsforberedende pleje, hvis du planlægger at beholde babyen. 

Hvis du er sikker på, at du vil have en baby, er der hjælp at hente.  Et godt sted at starte kan være British Pregnancy Advisory Service (BPAS). Eller du kan tale med din læge eller sundhedsperson for at drøfte dine valgmuligheder. 

 

Kan jeg være sikker på, at min graviditetstest er positiv? 

Ja. Selv en svag linje på pinden er et positivt resultat og betyder, at du er gravid. Graviditetstests registrerer graviditetshormonet hCG (humant choriongonadotropin), som din krop begynder at lave, når du bliver gravid. Din krop producerer mere af dette hormon i de tidlige faser i graviditeten, og de fleste hjemmegraviditetstests giver dig et 99 % nøjagtigt resultat, hvis du tester fra, eller efter, dagen for din forventede menstruation. Mere følsomme tests, som f.eks. Clearblue Early Detection graviditetstest, påviser tilstedeværelsen af hCG fra seks dage før din udeblevne menstruation (som er fem dage inden din forventede menstruation). 

Da hCG som regel kun er til stede i din krop, når du er gravid, er falsk positive resultater utroligt sjældne. Hvis du bruger en pålidelig graviditetstest, som f.eks. Clearblue, kan du være mere end 99 % sikker på, at du er gravid, hvis du ser et positivt resultat

Nogle gange kan det dog være lidt forvirrende at læse og forstå resultatet af en graviditetstest. Da alle tests er forskellige, skal du sikre, at du følger vejledningen, men de fleste graviditetstests giver dig et positivt resultat med følgende: 

  • To linjer. De fleste tests har en kontrollinje – den lader dig blot vide, at testen har virket – hvilket vises, når du venter på resultaterne, og hvis du ikke er gravid, ser du kun en linje. Men hvis du er gravid, ser du to linjer. Selv om den anden linje er meget svag, er det stadigt et positivt resultat og betyder, at du er gravid.
  • Et plus-tegn. Nogle tests kan vise resultaterne med et plus- eller minus-symbol. Et negativt symbol betyder, at du ikke er gravid, men hvis du ser en anden linje krydse den negative linje for at forme et plus-tegn, betyder det, at du er gravid. Du ser også en anden linje i kontrolfeltet, som fortæller dig, at testen har virket.

Gravid. Du kan også få en digital test, der bogstaveligt talt siger det direkte med ordene "Gravid" eller "Ikke gravid", hvilket gør det nemt at forstå resultaterne.

 

Positive resultater

Hvad kan forårsage et falsk-positivt resultat af graviditetstesten?

Et positivt resultat, når du ikke er gravid, er utroligt sjældent, og du kan læse om falsk-positive resultater af graviditetstests her [link til artiklen om falsk positive resultater]. De tre vigtigste årsager til, at du kan få et falsk positivt resultat, er: 

  • Du har været gravid for nylig.
  • Du har taget fertilitetsmedicin, der indeholder hCG.
  • Du har en meget sjælden sygdomstilstand, som f.eks. ovariecyster, der producerer hCG og gør dit resultat positivt.

Behøver jeg at bekræfte min graviditetstest?

Du behøver ikke tage endnu en test, hvis du får et positivt resultat, men mange kvinder vælger at gentage testen bare for at være sikker. Bestil tid hos din læge eller jordmoder, hvis du får et positivt resultat.   

Hvad betyder mit negative resultat?

risultati negativi

En negativ test kan være forvirrende, hvis du har mistanke om, at du er gravid. Vi står klar til at hjælpe dig med at forstå resultatet

Få alle oplysninger om negative testresultater

Kan et positivt resultat være forkert?

false positive results

Falsk positive resultater er utroligt sjældne. Find ud af, hvad der kan forårsage dem, og hvorfor du kan få et negativt resultat efter at have testet positivt.

Få oplysninger om falske positive resultater

Betyder en svag linje, at jeg er gravid?

linea sbiadita

Du tager en test, og du ser en svag positiv linje: Betyder det, at du er gravid eller ej?

Find ud af, hvad svage linjer betyder