Hvordan foretager man en graviditetstest?

Dr Joanna Pike

Engelsk version gennemgået af Dr Joanna Pike den mar 26, 2020

Hvordan foretager man en graviditetstest?

 


 
  • Hvornår du kan foretage testen, afhænger af den test, du bruger – nogle kan bruges fra 6 dage før din udeblevne menstruation
  • Kontrollér udløbsdatoen på graviditetstesten, inden du bruger den, og følg anvisningerne omhyggeligt
  • Brug dagens første urin, hvis du foretager en tidlig test, og drik ikke for meget væske før testen
  • Du kan foretage testen enten direkte i din urinstråle eller i en indsamlet urinprøve
  • Alle Clearblue-tests tager højst 5 minutter, og nogle kan give et resultat på helt ned til 1 minut
  • Sørg for at læse anvisningerne, så du ved, hvordan du aflæser din test korrekt, og for at finde ud af det, du ellers har brug for at vide
  • Uanset resultatet skal du være klar over, at du kan få hjælp, og at der er muligheder for dig, hvad enten du vil være gravid eller ej

Hvornår kan jeg tage en graviditetstest?

Alt efter hvilken test du vælger, kan du foretage en graviditetstest allerede 6 dage før din udeblevne menstruation.  Få mere at vide om tidlig test med Clearblue Digital Ultra Tidligt graviditetstest

Øgning af graviditetshormonet (hCG) under tidlig graviditet

Relativ hCG-koncentration
 
 
 
 
 
 
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Ægløsning
hCG kan starte med at forekomme i urin omkring dette tidspunkt
Den første dag, du kan teste med Clearblue Digital Ultra Tidligt graviditetstest
Forventet menstruation
Udebleven menstruation
Dage inden udebleven menstruation

Hvis du foretager en graviditetstest, betyder et hvilket som helst positivt resultat, selv en svag streg, at du er gravid. Et negativt resultat kan enten betyde, at du ikke er gravid, eller at du foretog testen for tidligt til, at graviditetshormonet kunne påvises med den test, du brugte. Foretag en ny test et par dage senere, hvis du stadig tror, at der er en chance for, at du er gravid. 

Brug vores værktøj til at se, hvornår du kan foretage en graviditetstest, for at forstå, hvornår du kan tage en test. 

Hvad skal jeg vide, før jeg påbegynder en test?

Først skal du finde den rette graviditetstest for dig. Derefter er der et par ting, du skal gøre, før du foretager graviditetstesten, som f.eks.: 

  • Kontrollér udløbsdatoen på æsken. Selv om du har købt testen for nylig, er det altid en god ide at kontrollere, at den test, du har købt, stadig er gyldig. En udløbet test kan give dig et uventet resultat.
  • Brug dagens første urin, hvis du foretager en tidlig test. Graviditetstests undersøger, om hormonet human choriogonadotropin (hCG) er til stede i din urin, som er mest koncentreret tidligt om morgenen. Hvis din menstruation ikke er udeblevet endnu, er dit niveau af hCG muligvis ikke højt nok til at blive påvist i mere fortyndet urin. Du kan dog foretage testen når som helst på dagen, hvis din menstruation allerede er udeblevet, da niveauet af graviditetshormonet vil være højt nok til at give et positivt resultat når som helst på dagen, hvis du er gravid.
  • Undlad at drikke for meget væske, inden du foretager testen. Det er især vigtigt, hvor meget du drikker inden testen, hvis du foretager en tidlig test, da for meget væske kan fortynde hCG-niveauet i din urin.
  • Beslut, hvordan du skal foretage testen. Hvis du vil indsamle en prøve, skal du have en ren kop til rådighed, som du kan bruge. Hvis du vælger at foretage testen direkte i din urinstråle, skal du sørge for at have testen klar til brug.
  • Det kan være en god idé at bruge en timer. Hvis du holder styr på, hvor længe du skal vente, før du aflæser resultatet, kan det hjælpe dig med at være sikker på, at du har ventet længe nok. 

En ting er at gøre testen klar, men det kan også være en god ide, at du forbereder dig på resultatet. Kend dine muligheder, hvis du ikke vil være gravid – der er hjælp at hente, hvis du får et positivt resultat, og du håber på, at testen er negativ. Hvis du forsøger at blive gravid, og du får et negativt resultat, skal du ikke være bekymret – det er muligt, at du tog testen for tidligt (hvis det er før den dato, hvor du forventer at få din menstruation), så det kan være en god ide at tage en ny test et par dage senere. Selv om resultatet er negativt, kan du øge dine chancer for undfangelse næste måned ved at bruge en ægløsningstest, så du ved, hvornår dine mest frugtbare dage ligger. Hvis du er nervøs for resultatet, skal du vide, at du har muligheder, uanset hvad du vælger. 

Sørg for at følge anvisningerne

Sørg for først at læse anvisningerne på en eventuel Clearblue-graviditetstest eller en eventuel graviditetstest af et andet mærke. Selv om mange tests har lignende procedurer, vil andre detaljer variere, som f.eks. hvor længe du skal vente på resultatet, fortolkning af resultatet og endda, hvornår du kan tage testen. Hvis du har brug for anvisningerne til en af vores tests, kan du downloade dem nedenfor.

Sådan bruger du en Clearblue-graviditetstest

Følg blot den Clearblue-vejledning, der følger med din test. De fleste tests vil dog have en lignende procedure.

Sådan bruger du en Clearblue-graviditetstest: En trinvis vejledning: 

  1. Tag prøvepinden ud af emballagen, og tag hætten af. ​
  2. Anbring den absorberende spids i din urinstråle i 5 sekunder. Du kan også vælge at dyppe den i en urinprøve, der er opsamlet i en ren, tør beholder, i 5 eller 20 sekunder afhængigt af, hvilken test du bruger. 
  3. Hold pinden, så den absorberende spids peger nedad under hele testprocessen – dvs. vend aldrig pinden, så den absorberende spids peger opad.
  4. Sæt hætten tilbage på plads, og læg prøvepinden vandret.
  5. Vent i 1-5 minutter i henhold til anvisningerne til den test, du bruger. 
  6. Aflæs resultatet. Brugsanvisningen fortæller dig, hvordan du fortolker dit resultat, og de næste trin, du eventuelt skal følge

Hvor længe skal jeg vente på resultatet?

Hvor længe du skal vente på resultatet, når du bruger en graviditetstest derhjemme, afhænger af varemærket og testen. Alle Clearblue-graviditetstests har en ventetid på 5 minutter eller mindre. Nogle tests gør også ængstelsen i denne ventetid mindre ved at tilbyde dig en nedtælling, eller du kan prøve vores test til hurtig påvisning, som kan give dig et positivt resultat så hurtigt som 1 minut, hvis du foretager testen fra dagen for din udeblevne menstruation. Du skal dog vente 3 minutter for at bekræfte et negativt resultat. 

Sådan aflæses en graviditetstest

Når du har foretaget din test, og du har ventet på resultatet, er det tid til at forstå det. Hvis du vil vide, hvordan du foretager en graviditetstest derhjemme, skal du først kontrollere anvisningerne til din test, men du kan også læse om positive testresultater og negative testresultater, og hvad de betyder. En digital graviditetstest vil skrive dit resultat med ord, normalt ord som 'Gravid' eller 'Ikke Gravid', mens andre tests viser dig to streger eller et positivt symbol for at bekræfte et positivt resultat. 

 

 

Accuracy_when_you_need_it_the_most

Nøjagtighed, når du har mest brug for det

Intet mærke er mere nøjagtigt: vores graviditetstests er mere end 99 % præcise fra dagen for din forventede menstruation, så du får vished, når du har mest brug for det.